Velkommen på Gymf95, Mumieholdet

Opvisninger:

23. marts kl. 13.45 i Alminde-Viuf 

23. marts kl. 17.55 på BGI

6-7 april: Voksenevent i Bjerringbro opvisning kl. 16.03


Jubilæum:
Lørdag den 17. august kl. 16.00 - kl. 00.30 i Gormshallen i Jelling
markerer vi 35 året for opstart af holdet, for nuværende og tidligere gymnaster.
Sæt X i kalenderen såfremt du har lyst til at deltage.
Nærmere info følger.

Vi skaber bevægelsesglæde og udfordrer den traditionelle voksengymnastik. Ganske enkelt.


Holdet er et mix-hold bestående af erfarne gymnaster, hvoraf mange også er instruktører i områdets lokalforeninger. Holdet har ca 40 aktive på holdet og vi lægger konstant vægt på at udvikle os i nye retninger.

Vi træner tirsdage kl. 19.15 på Rødkilde Gymnasium i Vejle.


​Du kan se videoer og billeder under Media. Og vil du høre mere så finder du kontaktoplysninger her

 

Vi er rigtig glade for at byde nye gymnaster velkomne og du kan forvente at blive taget godt imod da vi prioriterer det sociale samvær i kombination med gymnastikken.
Gymnastikken er sammensat af god grundtræning, rytmiske udfordringer, spring og lidt leg. En del af træningen er opdelt i rytme og spring, hvor vi bl.a. prioriterer at bringe nye elementer ind i springene og lege med helt nye anvendelser af redskaberne. Din skøre idé er velkommen!

Du vil blive udfordret og opfordret, for vi forventer også, at du bidrager med det du er god til. Det kan være alt fra at lave hjemmeside, varme op, lave kaffe, bage kager, instruere serier, springmodtagelse eller arrangere fester. Du vælger selv, hvordan du helst vil bidrage.

Holdet træner én gang ugentligt suppleret med nogle weekend-træninger hen over vinteren. Når opvisningssæsonen nærmer sig, lugter cirkushestene igen savsmuld og du skal forvente 5-7 opvisninger og stævner i foråret. Hertil kommer et par 4-timers træninger i en weekend.

Vores fundament er udfordring i gymnastikken, sjov og god motion og ikke mindst bevægelsesglæde. Skulle du ha’ lyst til at deltage, er du meget velkommen til at møde op i løbet af de første tre træningsaftener, og se om det ikke også skulle være noget for netop dig?

Vi glæder os til at se dig!


 

Gymf95 | Mail: arne.kyster@gmail.com | Tlf.: 21614428